150 bliver onsdag fyret på Herlev Hospital, og de næste par dage vil massefyringer ramme både Frederiksberg og Hvidovre Hospital.
Derfor indkalder Fag og Arbejdes a-kasse (FOA) alle tillidsrepræsentanter på hospitalerne i Region Storkøbenhavn til stormøde.
- Vi er nødt til at mødes og diskutere, hvordan vi skal forholde os til fyringerne. Det her rammer ansatte, som har gjort deres arbejde til gavn for patienterne. Det vil gøre vores allesammens sygehusvæsen dårligere, siger Dennis Kristensen, som er formand for FOA.
Formanden mener, fyringerne er ufornuftige.
- Der er jo ikke tale om, at der bliver mindre arbejde. Der er tværtimod masser at tage sig til på de danske hospitaler. Derfor virker det meningsløst, at man nu fyrer dybt kvalificeret arbejdskraft, siger Dennis Kristensen.
For mindre end to måneder siden var der valg til Regionsrådet. Derfor undrer det Dennis Kristensen, at fyringerne kommer nu.
- Det er tankevækkende, at man har store fyringsrunder mindre end to måneder efter et regionsvalg. Der havde nok været lidt større interesse for det valg, hvis man dengang havde kendt til de kommende fyringer, understreger Dennis Kristensen.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde