- Nå, er du ved at købe ind til aftensmaden?
Beske spørgsmål møder hjemmehjælpere i Ringsted, når de køber ind for de ældre. De er en del af grunden til, at FOA Midtsjælland nu kalder til sammenhold mod kritikken af hjemmehjælperes arbejdsindsats. Det oplyser næstformand for FOA Midtsjælland, Lisbet Nielsen.
- De har det skidt med at handle for de ældre, og det er immervæk en vigtig del af deres arbejde, så de ikke skal krybe langs murene, når de udfører, understreger hun.
Efter flere dages kritik af hjemmehjælperes finder FOA Midtsjælland det nu nødvendigt at kalde til sammenhold. Opslag med ordene "Stop mudderkastningen - lad os sammen finde de brodne kar - "Hvis de findes"", er ved at blive sat op i det offentlige rum i medlemskommunerne Sorø, Ringsted og Slagelse.
- Jeg kan næsten ikke sætte ord på, hvor chokeret jeg var over afsløringerne af en hjemmehjælper, der brugte fire af dagens syv arbejdstimer på sig selv. Men vi skal passe på med at kalde alle for brodne kar, siger Lisbet Nielsen.
FOA Midtsjælland overvejer også at fremstille badges til hjemmehjælpere, som de kan have på, når de køber ind. Badgene skal vise, at de ikke er ved at købe ind til eget forbrug.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker