Flere tusinde danskere har taget imod DSB's tilbud om en gratis fadøl og grillpølser i hovedkvarteret i Sølvgade i København.
Klokken 19 vurderer DSB, at 2000 fodboldglade mennesker varmer op til den afgørende VM-kamp mod Japan. 3400 mennesker har meldt sig til ved at sende en sms til DSB, så kokken Henrik Boserup, der står for pølserne, har travlt ved grillen.
Der er kun plads til 3000 mennesker i gården, så hvis strømmen af mennesker fortsætter, vil DSB begynde at skifte ud.
- Vi har lige fået sommerferie og er her for at feste og varme op til aftenens kamp, og så selvfølgelig for at spise gratis pølser og drikke øl siger Rune Heidemann, 30 år, der er taget til optakten med fem af sine venner.
Sangerinden Nabiha og X-factor-gruppen Alien Beat Club underholder fra scenen.
DSB glæder sig over at kunne danne ramme om optakt til den vigtige kamp for tusindvis af danskere.
- Vi vil gerne vise en anden side af DSB, vise vores hovedsæde frem og give kunderne en god oplevelse og sige stort tak til dem. Vi byder indenfor til et par hyggelige timer før fodboldkampen, og mødes med vores kunder på en helt ny måde, siger salgsdirektør i S-tog, Niklas Marschall.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde