Fødevarekontrollen forstærker næste år kontrollen for at få fat i butikker, som snyder med kødvarer.
Regeringen og samtlige partier i Folketinget er enedes om at afsætte ekstra 4,8 millioner kroner på næste års budget til formålet, samtidig med at andre 4,8 millioner kroner omrokeres på Fødevarestyrelsens budget til en særlig indsats med dybtgående kontrolbesøg.
Det samlede beløb på 9,6 millioner kroner giver penge til fire eller fem kampagner i 2010, oplyser fødevareminister Eva Kjer Hansen (V).
- Jeg havde gerne iværksat endnu flere kontrolkampagner. Men det var, hvad vi kunne blive enige om, siger hun til Ritzau.
Samtidig vil regeringen og Dansk Folkeparti i finanslovforhandlingerne have afsat 10 millioner kroner til bærbart it-udstyr, som kan lette kontrollanternes arbejde under butiksbesøgene.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker