Fødevarestyrelsen finder salmonella i kyllingekød
Kyllingebryst - pas på, hvis det er fra Dencon Foods. Foto: Martin Bubandt/POLFOTO
Martin Bubandt/POLFOTO
Dencon Food A/S trækker et parti kyllingebrystfilet tilbage, fordi der er blevet påvist salmonella.
Et parti kyllingebrystfilet bliver fredag aften trukket tilbage, fordi der er blevet påvist salmonella i kødet. Det oplyser Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.
Det drejer sig om kyllingebrystfilet uden skind og ben, som indeholder 130 til 180 gram. Sidste anvendelsesdato var 5. august 2015, og oprindelsesland er Polen.
Partiet er solgt engros fra Dencon Food A/S til tre steder. Det drejer sig om Kødgros Vest A/S i Vinderup, J. N. Meat ApS i Slagelse og Svendborg Slagtehus A/S.
Typen af salmonella, der er blevet påvist, er salmonella enteritidis. Symptomer på en salmonellainfektion er blandt andet diarré, kvalme, mavesmerter, feber og opkast.
Det er blandt andet, hvis man ikke gennemsteger kødet, at man kan risikere at blive syg.
Fødevarestyrelsen anbefaler, at man kasserer eller leverer produktet tilbage til leverandøren.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker