Kælderen under Reventlowsgade 28 ved Hovedbanegården i København må ikke bruges til privat fixerum for stofmisbrugere.
Det har Lyngby Fogedret besluttet mandag morgen.
Retten valgte dermed at følge den lokale ejerforeningens begæring om, at der ikke kan indrettes fixerum i en kælder under ejendommen. Det strider mod lokalplanen, mener ejerforeningen.
- Det er meget glædeligt, at vi nu har rettens ord for, at der ikke kan indrettes et fixerum i ejendommens kælder. For os som ejerforening og som beboere på Vesterbro har der ikke været tvivl om, at dette projekt bør forbydes.
Det siger Carsten Mai, der repræsenterer ejerforeningen i Reventlowsgade 26-30.
- Det strider mod alle regler, og det er i øvrigt et projekt, der ikke hjælper stofmisbrugerne. Projektet er sat i gang af personer uden faglig baggrund for at håndtere så store udfordringer som stofmisbrugerne står overfor, fortsætter han.
Bag fixerummet står blandt andre den omstridte rigmand og byggematador Anders Moesgaard. Han har kaldt fixerummet, som efter planen skulle være åbnet 1. marts, et forsøg på at udvise social ansvarlighed.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker