Det bliver resultatet af et projekt, der er sat i gang af en gruppe med repræsentanter fra blandt andet Kirkeministeriet, biskopperne og folkekirken.dk. Det skriver Kristeligt Dagblad tirsdag.
Projektet, der har et budget på mindst 1,2 millioner kroner, skal munde ud i en værktøjskasse med et fælles visuelt design såsom logo, farver, skabeloner til hjemmesider og layout.
Det hele kan anvendes, når folkekirken kommunikerer til sine medlemmer eller deltager i samfundsdebatten.
Ud over at styrke kommunikationen skal det fælles grafiske udseende understrege, at folkekirken er den fælles danske kirke. Og det er et rigtig godt initiativ, mener religionssociolog Peter Fischer-Nielsen.
- Det kan i dag være svært for folkekirken at trænge igennem i samfundsdebatten. Hvis kirken vil ud med sine budskaber, må den tænke i, hvordan den trænger igennem strømmen af informationer.
- Og her kan det være en god idé at have en klar fælles profil, siger han og påpeger, at det også kan gavne folkekirken indadtil
Mens de nationale kirker i vores nabolande Norge og Sverige i flere år har haft et fælles logo, har folkekirken i Danmark været længere om at tænke i en fælles identitet.
- Det begyndte med, at man tillod folkekirken.dk, som er en fælles platform for folkekirken. Og det nye projekt med et fælles visuelt udtryk er godt i tråd med den udvikling.
- Man vil signalere en ensartethed udadtil. Det er en indikation på, at man står mere sammen, og jeg tror, at det er et tegn på, at man vil se mere centralisering fremover siger Marie Vejrup Nielsen, teolog og religionsforsker ved Aarhus Universitet.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde