Folkemord: Det gør stadig ondt på os

- Det skal vi gøre som armeniere og vise dem vores respekt, for vi har det i hjertet. Vi glemmer ikke, siger Shaki, der arbejder som skrædder i Nykøbing.

 

I 1915 vedtog den tyrkiske regering at deportere armenierne væk fra den tyrkisk-russiske grænse, da de blev mistænkt for at samarbejde med Rusland, som var i krig med tyrkerne. Men mange armeniere døde under de daglange vandringer i den syriske ørken, som de blev sendt ud på. Jacob’s bedstefar var en af dem, der blev drevet ud i ørkenen. Jacob har hele sit liv fået fortalt historien om, hvordan deres landsby blev udrenset af de tyrkiske styrker og derefter drevet på flugt uden vand og mad. Hans bedstefar havde syv søskende, men kun Jacobs bedstefar overlevede og endte i Irak.

 

Selv kom Jacob til Danmark i 2001 fra Irak.

 

Internationale forskere anslår, at ca. 1,5 millioner armeniere døde dengang. Tyrkiet afviser, at der var tale om folkemord og siger, at der døde omkring 300.000 armeniere som led i civile fejder, hvor også tyrkere døde.

 

Selvom der næsten er gået 100 år siden begivenhederne fandt sted, påvirker det stadig Avannes-familien.

 

- Vi har hele tiden hørt grusomhederne fra vores forældre og vi viderefortæller dem til vores børn, siger Shaki.

 

- Jeg bliver ked af det der skete og jeg husker det hele tiden, fortæller deres søn, Heros.

 

Ligesom Tyrkiet afviser herboende tyrkere også, at der har fundet folkemord på armenierne sted.

 

- Der var ikke noget folkemord. Der var krig og hvis man ikke slår modparten ihjel, bliver man selv slået ihjel, siger Yusuf Kocak, tidligere socialdemokratisk byrådsmedlem i Ringsted, og forklarer, at der døde folk på begge sider.

 

Men den udtalelse falder ikke i god jord hos armenierne i Nykøbing. 

 

- Læs historiebøgerne. Det var et folkemord ligesom udryddelserne af jøderne under Anden Verdenskrig var et folkemord, lyder det fra Jacob.