Folkepensionen bliver højere næste år: Det betyder stigningen for dig

Folkepensionen står fra næste år til den største stigning i 15 år.

Det har betydning for dig som folkepensionist, men det er forskelligt, hvor meget folkepensionen stiger.

Sådan lyder det fra cheføkonom i Danica Pension Mads Moberg Reumert.

- En enlig folkepensionist, som får fuld folkepension, vil få knap 7000 kroner ekstra årligt i folkepension. Og for en folkepensionist i et par stiger den maksimale folkepension med 5160 kroner, siger han og tilføjer:

- Men har man alene udsigt til en stigning i grundbeløbet, vokser den årligt med 3240 kroner - altså 270 kroner om måneden.

Der skal betales skat af folkepensionen, som består af et grundbeløb og et pensionstillæg.

Andre indkomster påvirker ikke grundbeløbet, mens pensionstillægget kan blive sat ned eller helt bortfalde, hvis man har indkomster ud over folkepensionen.

- Den seneste stigning kommer oven på den stigning, der var fra 2023 til 2024, siger Mads Moberg Reumert.

- Samlet set er den maksimale folkepension til enlige i runde tal steget med 13.000 kroner over en periode på to år.

Hos Ældre Sagen får man en del spørgsmål om stigningen i folkepensionen.

Afdelingschef i Ældre Sagens rådgivning Anne-Birgitte Sindahl forventer, at det vil fortsætte året ud.

- Når vi fortæller den nye sats, er den typiske reaktion, at stigningen ikke er så stor. Vi prøver så at rådgive om, hvilke muligheder der er i loven for at få andre tillæg, siger hun.

Hun peger på, at man som pensionist blandt andet kan søge om varmetillæg, hvis man har varmeudgifter på over 5800 kroner om året som enlig og 8700 kroner som par. Men det har betydning, om man har andre skattepligtige indkomster ud over sin folkepension.

En anden mulighed er ældrechecken, som man typisk får automatisk, hvis man opfylder betingelserne.

- Men det kræver, at Udbetaling Danmark kender størrelsen på pensionistens likvide formue, der i 2024 ikke måtte overstige 99.200 kroner enten som enlig eller i alt som par. Det kan man aktivt selv gøre Udbetaling Danmark opmærksom på, siger hun.

Også ældrechecken forhøjes fra årsskiftet. Den forhøjes med op til 5000 kroner, oplyser Beskæftigelsesministeriet.

Andre skattepligtige indkomster ud over folkepensionen har betydning for, om man kan få ældrecheck. Tilsvarende regler for formue og indkomst gælder desuden for helbredstillæg.

Det er den personlige tillægsprocent, der afgør, hvor meget tilskud man er berettiget til. Den beregnes ud fra pensionistens og eventuelt ægtefælles eller samlevers samlede indtægter ud over social pension.

Tillægsprocenten kan være mellem 0 og 100. Jo højere, tillægsprocenten er, jo mere kan man få i varmetillæg, ældrecheck og helbredstillæg.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at tillægsprocenten kan ændre sig i løbet af året, hvis indkomsten ændrer sig.

- Det kan også være, at man er berettiget til at få boligstøtte. Har man ikke kunnet få boligstøtte tidligere, kan det være, at man kan få den nu, hvis man for eksempel ikke længere får udbetalinger fra sin pensionsopsparing, siger Anne-Birgitte Sindahl.

/ritzau fokus/