Kønsopdelte skolemøder. Særlige baderum til pubertetsramte elever. Bederum. Og ekstra fridage i forbindelse med religiøse højtider. De danske folkeskoler er fulde af særlige hensyn til både elever, forældre og lærere.
Det viser en rundspørge, som Politiken har foretaget blandt 592 af landets godt 1.500 skoleledere.
- Vi forsøger at tage de hensyn, der giver det bedste resultat for børnene. Og hvis en ekstra fridag ved en religiøs højtid gør, at en hel familie ser mere
positivt på skolen som helhed, så er den godt givet ud, siger formanden for landets skoleledere, Anders Balle, til Politiken.
26 af de 592 skoler har svaret, at de benytter sig af opdelte møder, men i langt de fleste tilfælde ikke af religiøse hensyn - det handler om at få engageret forældrene mere i børnenes skolegang.
Og det burde politikerne respektere, mener skoleleder Pia Guldbæk fra Nyborg
Skole i Helsingør.
- I det nye år har vi hørt meget om, hvordan skolen skal drejes 360 grader. Men det kræver opbakning at eksperimentere og prøve ny, siger hun.
Ifølge undersøgelsen er det især særlige baderum og ekstra fridage i
forbindelse med religiøse højtider, der bliver taget hensyn til. Hver fjerde
skole har lavet særlige baderum, mens en tredjedel har givet ekstra
fridage i forbindelse med religiøse højtider.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker