Politikerne kan i stedet drøfte sagen den 18. juni, når Folketinget skal godkende 13 nyvalgte danske EU-parlamentarikere. Det oplyser Folketingets formand, Thor Pedersen, i et brev til Dansk Folkepartis EU-ordfører, Morten Messerschmidt.
Han havde bedt om et ekstraordinært møde, fordi Socialdemokraternes spidskandidat til EU-Parlamentet, Dan Jørgensen, efterlyste at genindføre grænsekontrollen imod kriminalitet.
Forslaget fik støtte af Socialdemokraternes politiske ordfører, Henrik Sass Larsen, samt Enhedslistens EU-ordfører, Per Clausen. Så stod over 72 folketingsmedlemmer - mindst to femtedel - bag ønsket om at indkalde Folketinget ekstraordinært.
Thor Pedersen påpeger, at Folketingets mødeperiode normalt aftales i præsidiet eller Udvalget for Forretningsordenen. Praksis for indkaldelse, der ikke sker efter ønske fra to femtedele af medlemmerne, er "yderst restriktiv", skriver han.
- På det foreliggende grundlag finder jeg ikke anledning til at indkalde Folketinget til et ekstraordinært møde inden den 18. juni 2009, skriver Thor Pedersen.
- Morten Messerschmidt finder det ærgerligt, at debatten ikke kommer før EU-parlamentsvalget.
- Hver gang jeg i de seneste år har krævet grænsekontrollen genindført, har jeg fået en hån fra Socialdemokraterne om, at det var det rene Morten Korch-Danmark. De er vendt på en tallerken, jo tættere vi er kommet på Europaparlamentsvalget. Derfor ville jeg gerne have taget dem på ordet og haft en debat i folketingssalen, siger han til Ritzau.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned