Et farverigt tæppe med rigsvåbnet i midten er nu blevet dronningens.
Dronningen fik nemlig overrakt et tæppe i rød, gul og blå farver søndag i anledningen af sit 40 års regentjubilæum.
Folketinget og regeringen er gået sammen om en gaven, der skal blive på Christiansborg.
Det er designeren Jenny Hansen fra Hobro, der har lavet tæppet i samarbejde med dronningen selv, som altså ikke kan være blevet synderligt overrasket over gaven.
Foruden dronningen var også prins Henrik, kronprins Frederik og kronprinsesse Mary med til overrækkelsen af folketingets gave.
Regenten fik overrakt sin gave, efter at hun havde deltaget i statsråd nummer 500 i folketinget.
Selv om dronningen ikke kan udføre egne politiske handlinger, er hun formelt i spidsen for regeringen, og det betyder, at hun skal lede møderne i statsrådet, hvor de vedtagne love bliver underskrevet og således sat formelt i kraft.
Fredag kom det frem, at regeringen og dronningen har skruet antallet af statsråd kunstigt op hen over efteråret, for at dronning Margrethe kunne afholde statsråd nummer 500 i samme weekend, som hun fejrer 40 års jubilæum.
Oplysningen kommer samtidig med, at regeringspartiet SF's politiske ordfører, Jesper Petersen, har kritiseret statsrådene for at være forældede, når ministre og regent mødes for at få den formelle underskrift på nye love.
Helle Thorning-Schmidt (S) afliver dog enhver tanke om at ændre eller nedlægge statsrådene.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde