Venstres og De Konservatives spidskandidater i Region Midtjylland advarer mod, at folketingspolitikerne som led i finanslovforhandlingerne i 11. time blander sig i beslutningen om at placere det nye vestjyske storsygehus i Gødstrup nord for Herning.
- Folketinget skal koncentrere sig om at lovgive, og i regionsrådene skal vi varetage de opgaver, vi har efter den nye regionsstruktur. Det er bl.a. at træffe beslutninger om placering af sygehuse, siger Bent Müller fra De Konservative.
Han tror ikke på, at Dansk Folkepartis forsøg på at få omgjort placeringen af sygehuset i Gødstrup ved Herning til en placering i Aulum nærmere Holstebro vil lykkes.
Venstres spidskandidat, Anne V. Kristensen, er på samme linje:
- Både et flertal i regionsrådet, regeringens ekspertudvalg og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har peget på en placering i Gødstrup ved Herning, og den placering tror jeg stadig på, selv om Dansk Folkeparti nu peger på en anden placering.
Hun siger, at det er fair nok, at DF kaster nye krav ind i finanslovforhandlingerne.
- Men jeg mener ikke, at det får indflydelse på placeringen af sygehuset. Det ville være en bombe, siger hun.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker