Folketingsflertal vil sløjfe ny omstridt parkeringsregel
Uanset forvirringen om den nye regel, der snart forsvinder, må man ikke overskride kantlinjen på en parkeringsbås. Foto: Scanpix/Kim Haugaard
Scanpix/Kim Haugaard
Regeringen og Dansk Folkeparti vil ændre reglerne for parkering på kantlinjer hurtigst muligt igen.
Der er formentlig ikke mange, der når at få en parkeringsbøde for at holde på den yderste kantlinje i en parkeringsbås.
For reglen, der blev præciseret ved årsskiftet, er allerede på vej til at blive sløjfet igen.
Et flertal i Folketinget bestående af regeringen og Dansk Folkeparti har besluttet sig for hurtigst muligt at få ændret formuleringen i bekendtgørelsen, så reglerne slækkes en smule.
Det sker, efter at blandt andet FDM har klaget over, at der findes parkeringspladser, der er så smalle, at bilerne har svært ved at holde sig inden for stregerne.
- Det er ikke rimeligt at lave parkeringspladser på en måde, hvor man reelt ikke har mulighed for at holde lovligt, siger transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) i en pressemeddelelse.
- Derfor skal vi ændre forbuddet mod at holde på kantlinjen, så længe man ikke overskrider den.
Ministeren har bedt Vejdirektoratet om at forberede den nødvendige ændring i bekendtgørelsen, så regelændringen kan træde i kraft hurtigst muligt.
Loven siger, at en bil ikke må være bredere end 2,55 meter, men der er ingen krav til bredden af parkeringspladser.
FDM foreslog i forbindelse med regelændringen, at man skulle indføre en minimumsbredde på 2,60 meter for parkeringspladser, men nu er reglen altså blevet sløjfet i stedet.
Og det er Dennis Lange, der er juridisk konsulent i bilisternes interesseorganisation, godt tilfreds med.
- Vi påpegede jo problemerne allerede i forbindelse med høringsprocessen, og i den perfekte verden var reglen jo aldrig kommet til verden.
- Men når det nu ikke kunne være anderledes, så er vi selvfølgelig glade for, at der bliver reageret hurtigt, siger han.
FDM har ikke kendskab til, at bilister har fået bøder som følge af den nye formulering i bekendtgørelsen.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned