Din mulighed for at gå på efterløn er ikke forsvundet, når du står ud af sengen fredag morgen.
For på vej til forhandlinger om tilbagetrækningsreformen, siger politikerne nemlig, at der ikke er udsigt til en aftale torsdag aften.
- Vi er slet ikke ved målet. Vi skal ind og forhandle videre nu, og der er mange ting, der skal på plads. Så det tror jeg på ingen måde, at vi gør, siger Dansk Folkepartis formand Pia Kjærsgaard.
Med ved forhandlingsbordet sidder Regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre, og det har gennem flere dage forlydt, at en aftale er nær.
Men heller ikke De Radikales leder, Magrethe Vestager, tror på en aftale i aften.
- Det tror jeg ikke, at der bliver. Jeg har i hvert fald ikke sat mig op efter det. Det kan blive i morgen, men også senere, siger hun.
Der forhandles om, hvordan efterlønnen sikres en social profil, så dem, der har det sværest, fortsat kan få efterløn. Det kan for eksempel være ud fra, hvor stor en pensionsopsparing den efterlønsmodne har.
Det er ventet, at partierne vil forkorte efterlønsperioden, som betyder, at danskerne først kan gå på efterløn som 64-årige, når reformen er helt indfaset.
Lige til det sidste er partierne dog uenige om, hvor hurtigt aftalen skal indfases - og ikke mindst, hvem der fortsat skal have mulighed for at få efterløn.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker