For tidligt at udelukke danske ofre i Las Vegas
Ingen danskere er umiddelbart kommet til skade under søndagens skyderi i Las Vegas. Foto: /ritzau/AP/John Locher
/ritzau/AP/John Locher
Udenrigsministeriets Borgerservice har mandag aften ikke fået meldinger om danske tilskadekomne i Las Vegas.
Las Vegas er et yndet rejsemål, og derfor var der også mange danskere i byen søndag aften lokal tid, da en angriber skød og dræbte mindst 58 mennesker og sårede 515 til en musikfestival.
Hos Udenrigsministeriets Borgerservice har man mandag aften ikke kendskab til, at danskere skulle være kommet til skade.
- Situationen er stadig den, at vi heldigvis ikke har kendskab til danskere, der skulle være sårede eller dræbte.
- Men det er vigtigt at understrege, at det er for tidligt at udelukke, at der kan være danskere, der er direkte berørte, siger centerchef for Udenrigsministeriets Borgerservice René Dinesen.
Han fortæller, at der kan gå et godt stykke tid, inden der er fuld afklaring af situationen, og danske ofre kan udelukkes.
- Amerikanerne har simpelthen ikke det fulde overblik endnu. Men vi har ikke kendskab til det nu, og det er et godt tegn, siger René Dinesen.
Han opfordrer danskere i området om at følge politiets råd og give de nærmeste besked om, at man er ok.
- Der er ganske mange danskere i Las Vegas, og mange har været tæt på. Derfor har vi givet det råd, at de kan kontakte deres rejseforsikring eller offerrådgivningen, hvis de har brug for krisehjælp, siger René Dinesen.
Ifølge Renè Dinesen har flere danskere ringet til Udenrigsministeriet og fortalt, at de befandt sig tæt på skyderiet. Ingen af dem er dog kommet til skade.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde