Et ungt forældrepar fra Aalborg er parat til at aflevere deres 10 dage gamle dreng til myndighederne. Det oplyser deres advokat til TV2/Nord.
Det unge forældrepar, der er gået under jorden med deres nyfødte dreng, afleverer nu spædbarnet til Aalborg Kommune, der vil have drengen tvangsfjernet.
Fredag formiddag blev der holdt møde om sagen på socialforvaltningen i Aalborg, hvor forældreparrets advokat, forvaltningschef, leder af familiegruppen og familie til moderen deltog.
Her blev der indgået en aftale om forældrenes samkvem med barnet, men familiens advokat, Lars Buurgaard Sørensen, vil ikke komme ind på de nærmere omstændigheder.
Aftalen indebærer, at barnet vil blive afleveret til de sociale myndigheder snarest.
Vagtchef ved Nordjyllands Politi, Aage Pedersen, oplyser, at politiet regner med, at sagen nu løser sig selv, så man dermed kan annullere efterlysningen.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker