Madpakken hjemmefra er alligevel ikke fortid i de danske børnehaver.
Regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance ventes senere i dag at offentliggøre en aftale, der betyder, at ordningen ikke længere vil være obligatorisk for alle forældre.
I stedet bliver det formentlig op til den enkelte forældrebestyrelse at afgøre om madpakken skal smøres hjemmefra.
- Den nuværende ordning har vi alle talt om skal have en større grad af fleksibilitet, siger indenrigs- og socialminister Karen Ellemann (V).
Sent i aftes lagde hun og forhandlerne fra de øvrige forligspartier sidste hånd på en aftale, som onsdag formiddag skal præsenteres for deres partigrupper. Ingen af partierne vil dog på forhånd afsløre, hvad aftalen indeholder.
- Det er ikke fair at gå i detaljer, før aftalen er endeligt på plads. Men for os har det været vigtigt at øge forældreindflydelsen, ligesom vi også har set på finansieringen, siger de konservatives familieordfører, Vivi Kier.
Madordningen har mødt skarp kritik fra blandet andre forældre og fremtrædende Venstre-medlemmer.
Den blev for alvor udfordret, da en gruppe århusianske forældre tilsyneladende fandt et smuthul i loven, der betød, at de alligevel kunne få lov til at smøre madpakker til deres egne børn.
En række kommuner har haft store udgifter til køkkener og personale på grund af loven. Og kommunerne kræver, at regeringen kompenserer dem, for de spildte penge.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned