Folkeskolen er ikke for alle børn. Elever med specielle behov skal blive på specialskolerne, mener et klart flertal af forældre til børn under 16 år. 62 procent af forældrene er negative over for en mere rummelig folkeskole, viser en undersøgelse, som Gallup har gennemført for Berlingske Tidende.
Dermed er forældrene i skarp modsætning til majoriteten af politikere, kommuner, organisationer og eksperter, der ellers alle har anbefalet, at flere elever skal gå i folkeskole frem for på specialskoler.
Forældrene er egoistiske og går primært op i deres eget barn, mener Niels Egelund, der er professor i specialpædagogik ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole.
- Det er udtryk for en form for egoisme, hvor forældrene tænker på deres eget barn - det skal i hvert fald ikke gå i klasse med de vanskelige børn, for så går tiden jo fra mit barn!, siger Niels Egelund til Berlingske Tidende, og fortsætter:
- Man kan ikke fortænke forældrene i at have den holdning, og det er selvfølgelig ikke sjovt, når ens lille lyshårede pige igen er blevet hevet i fletningerne af Brian. Men forældrene skulle bare vide, hvor gavnligt det er for børn at lære, at vi er forskellige og kan støtte hinanden.
Også lærerne i folkeskolen stiller sig kritiske over for en mere rummelig skole.
I en undersøgelse, som Scharling Research har gennemført for lærernes fagblad Folkeskolen om rejseholdets ti anbefalinger til en bedre folkeskole, er lærerne mest kritiske over for forslaget om flere specialbørn i folkeskolen, skriver Berlingske Tidende.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned