Længere skoledage med plads til leg, pusterum og pauser går rent ind hos danske forældre med børn i skolealderen, skriver Politiken mandag.
64 procent af forældrene i en Megafonmåling synes, at en helhedsskole er en god idé, mens 23 procent har den modsatte
holdning. Samtidig erklærer 46 procent af de adspurgte mødre og fædre sig parate til selv at betale et beløb svarende til prisen på en skolefritidsordning for at få deres barn i en helhedsskole, viser målingen, som er gennemført for Politiken og TV 2.
Målingen giver statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) opbakning til sit synspunkt om, at danske skolebørns dagligdag ikke længere skal deles op mellem skoletid, skolefritidsordninger og aktiviteter i klubber.
Socialdemokraterne og SF har længe været tilhængere af en skole, der omfatter hele børnenes dag, og hvor skole og fritid tænkes sammen. De Radikale ønsker også flere heldagsskoler, mens De Konservative og Dansk Folkeparti er imod.
- Kommunen skal ikke kunne beslutte, at børnene først kan hentes efter klokken 16 eller 17. Et andet problem vil være, at det kan gøre de fagligt svage elever stressede med lange dage, hvor skole og fritid flyder sammen, siger uddannelsesordfører Charlotte Dyremose (K) til Politiken.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde