Forældre knokler for at betale vuggestuen

Det er ikke småpenge, forældre skal hoste op med for at få børnene passet i kommunernes dagtilbud. Men kravene til, hvad forældre skal tjene for at få råd til børnepasning, varierer voldsomt fra kommune til kommune. Det viser en ny undersøgelse foretaget for Ugebrevet A4 af analyse- og forskningsinstituttet Bureau 2000.

Mens en typisk familie med to børn i Haderslev skal afsætte de første 5.076 kroner af den månedlige indkomst til børnepasning, skal en tilsvarende familie med samme indkomst i Allerød tjene over en halv gang mere for samme ydelse, i alt 7.860 kroner før skat.

Takster og krav til indkomst i alle landets kommuner, kan ses på Ugebrevet A4's interaktive Danmarkskort.

Hos Forældrenes Landsorganisation, FOLA, mener næstformand Dorthe Boe Danbjørg, at priserne i især nogle kommuner er en stor belastning for familiernes økonomi.
- Der er stor forskel i prisen for familierne. Selvom vi ikke kan se, hvilken service der gemmer sig bag de enkelte priser, er der ingen tvivl om, at nogle kommuner er med til at lægge et stort økonomisk pres på forældrene, siger Dorthe Boe Danbjørg til Ugebrevet A4.

Hun bakkes op af direktør i Bureau 2000 Niels Glavind, der står bag undersøgelsen.
- For en helt almindelig familie er det rigtig mange penge, der skal tjenes for at have børn i offentlig pasning. Det beløb er ikke blevet mindre med årene, og det er en stor belastning for især unge familier, siger Niels Glavind.

Det er op til den enkelte kommune, hvor meget forældre skal betale for at få deres børn passet. Og samtidig varierer skattetrykket fra kommune til kommune.

I 2014 koster det forældre i Allerød 4.575 kroner om måneden at få passet et barn under tre år og et børnehavebarn på samme tid. Men for at kunne betale det beløb er forældrene nødt til at tjene næsten 8.000 kroner, før skatten trækkes fra. Familien har en helt normal indkomst og betaler hverken topskat eller er berettiget til friplads.

Men hvis samme familie flytter til en nord- eller sønderjysk kommune, vil de typisk slippe langt billigere.

- Prisforskellene hænger i høj grad sammen med, om kommunerne har dagpleje eller vuggestue. Vuggestue er dyrest. Yderkommuner har typisk en stor andel af dagplejere, fordi det er lettere at etablere en dagpleje her, hvor der er billige huse og store haver, end på fjerde sal i en større by, siger Niels Glavind.

Forældre i Allerød betaler kun 24 procent af institutionernes driftsomkostninger i stedet for det lovbestemte loft på 25 procent, som mange andre kommuner bruger. Alligevel er Allerød det sted i landet, hvor forældre skal tjene flest penge for at have råd til børnepasning.

Borgmester Jørgen Johansen (K) medgiver, at kommunens forskellige dagtilbud er dyre sammenlignet med tilbud i andre kommuner.
- Vi ligger højere end andre kommuner, fordi vi bruger flere penge på pædagoger og støtteordninger end dem. For at bevare den kvalitet, vi giver børnene i vores kommune, er det nødvendigt med den nuværende takst, siger borgmesteren.

Selv oplever han, at folk i Allerød »er glade for«, at kommunen bruger mange penge på børneområdet. Men han erkender, at ikke alle forældre er lige begejstrede for den højere forældrebetaling, der følger med.

- Selvfølgelig oplever vi nogle forældre, der er utilfredse. Med så høj en takst som vores er det klart, at nogle vil klage. Det kan ikke være anderledes. Der er heller ingen tvivl om, at der er tale om en rigtig høj pris for familier med en middelindtægt, siger Jørgen Johansen.