Forældre nægter at overvåge deres børns adfærd på de sociale medier

Sociale medier er i stigende grad blevet en del af danske børns hverdag, og mange forældre har svært ved at følge med i, hvad deres børn forbruger på nettet.

Samtidig ønsker forældre ikke at overvåge deres børn på de digitale platforme.

Det viser en ny undersøgelse fra medlemsorganisationen Digitalt Ansvar.

Undersøgelsen viser, at 15 procent af danske forældre gør brug af såkaldt forældrekontrol. Samtidig kender 75 procent af forældrene til værktøjet.

Ifølge Digitalt Ansvar viser analysen, at forældrekontrol ikke harmonerer med danskernes måde at opdrage børn på.

- Det peger på, at danske forældre ikke benytter sig af forældrekontrol, fordi de vægter tillid og dialog højt i opdragelsen, siger Ask Hesby Holm, direktør for Digitalt Ansvar.

Det er særligt forældre, der er meget opmærksomme på deres børns digitale liv i forvejen, som gør brug af forældrekontrol. Det viser undersøgelsen.

Ifølge Kathrine Elmose Jørgensen, som er digital medieekspert hos Børns Vilkår, er det positivt, at forældre fravælger muligheden for at kontrollere deres børn.

- Vi mener ikke nødvendigvis, at forældrekontrol giver børn mod og tillid til at tale med deres forældre om, hvad der kan være godt og dårligt på sociale medier. Det er vigtigt, at børnene selv får de kompetencer, siger hun.

Hun understreger, at forældre alligevel skal interessere sig og tage ansvar for deres børns adfærd på sociale medier.

- Forældrekontrol er techvirksomhedernes forsøg på at lægge ansvaret helt over på forældrene. I stedet burde de sikre, at platformene rent faktisk er børnevenlige at færdes på, siger hun.

Samtidig kalder hun forsøget på at få platformene til at tage ansvar for "en lang sej kamp".

78 procent af forældrene i undersøgelsen svarer, at de stoler på, at deres barn fortæller dem, hvis de oplever problemer på de sociale medier.

De siger også, at det er grunden til, at de ikke bruger forældrekontrol.

- Det er også vigtigt, at man ikke lægger ansvar over på børnene og siger, at de skal komme til de voksne. Det er nemt nok at sige, at børnene nok skal komme til en, hvis de oplever noget ubehageligt, siger Elmose Jørgensen.

Ifølge hende er det vigtigt, at forældre orienterer sig i sociale medier og har en løbende samtale med deres børn om emnet.

Det gælder eksempelvis, hvilke platforme og hvilket indhold der findes, men også hvad der er godt og dårligt ved sociale medier.

Derudover påpeger Kathrine Elmose Jørgensen, at det er vigtigt, at informere børn om, hvilke forretningsmodeller og algoritmer der ligger bag sociale medier.

- På den måde giver man børnene mulighed for at forstå, hvad det er, man som forbruger bliver produkt i, når man eksempelvis deltager i en konkurrence på sociale medier eller kommenterer på et opslag fra en influencer, siger hun.

Langt de fleste sociale medier har efterhånden indstillinger, der kan hjælpe forældre med at overvåge deres børn.

Det gælder blandt andet YouTube, Instagram og Snapchat.

Ifølge Digitalt Ansvars direktør, Ask Hesby Holm, er det et problem, hvis børn interagerer på de sociale medier uden sikkerhedsforanstaltninger.

- Der er potentielt en stor børnegruppe, som efterlades alene på perronen uden noget som helst opsyn, når de færdes på nettet, siger Ask Hesby Holm.

- Og det gør dem langt mere udsatte for overgreb og andre ubehagelige oplevelser, tilføjer han.

Samtidig er organisationen enig med Børns Vilkår i, at det ikke udelukkende er forældrenes ansvar. I stedet er det platformene selv, der burde tage ansvar over for deres brugere.

/ritzau/