Lederne i den danske folkeskole kan blive bedre. Det mener Benedikte Ask Skotte, der er formand for forældreforeningen Forældre og Samfund. De Konservative har netop varslet, at bedre skoleledere bliver et centralt punkt for partiet, når sommerens forhandlinger om folkeskolen begynder.
- Ledelsen af en skole er utrolig vigtig. Nok også mere end vi tidligere har erkendt, siger Benedikte Ask Skotte.
Hun opfordrer til, at man laver før-ledelsesforløb, hvor lærere, der har lyst til at blive ledere, kan teste deres evner af, inden de bliver udnævnt og ikke som i dag, hvor lederne ofte først får lederkurser, når de er udnævnt.
- Der har været en tendens til, at man har sagt: Her er en god lærer, så bliver han også en god leder. Men sådan hænger det ikke nødvendigvis sammen, siger Benedikte Ask Skotte.
De Konservative foreslår blandt andet, at skoleledere ikke nødvendigvis skal have baggrund som skolelærere, men kan komme fra andre organisationer eller det private erhvervsliv.
- Det vil jeg ikke på forhånd afvise, men jeg mener, skolens ledelse bliver styrket, hvis lederen både har kendskab til pædagogikken og det administrative, siger Benedikte Ask Skotte, der blandt andet foreslår, at det kan ske ved, at folk fra andre brancher tager en tillægsuddannelse for at blive skoleledere.
Et rejsehold er lige nu på vej rundt i skoleverdenen for at systematisere diskussionen om at gøre folkeskolen bedre. Rejseholdet skal vende tilbage til regeringen med sin rapport til juni.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde