Forældre til regeringen: Kom med et indgreb
Forældre til elever i folkeskolen har fået nok. Efter at folkeskolen i snart to uger har været ramt af lockout, opfordrer landsforeningen Skole og Forældre regeringen til at gribe ind i konflikten.
- Vi opfordrer til et regeringsindgreb, fordi det ikke ser ud til, at parterne kan forhandle sig frem til en løsning, siger Mette With Hagensen, formand for Skole og Forældre.
Foreningen, som repræsenterer landets skolebestyrelser og forældre til skolebørn, har hidtil afholdt sig fra at blande sig i konflikten. Men nu er tålmodigheden brugt op:
- Vi er nået dertil, hvor det er nok. Både fordi vi trækker veksler på vores netværk og vores arbejdspladser, men også fordi børnene trænger til at få deres hverdag tilbage, siger Mette With Hagensen.
- Jeg har fået de første henvendelser om mindre børn, der græder, fordi de ikke kan komme i skole, og vi ved også, at mange bedsteforældre er ved at køre trætte i at passe børn, siger hun.
I landsforeningen var forventningen, at konflikten ville slutte med udgangen af denne uge, og dermed begrænsede puslespillet sig med fridage, bedsteforældre og børn med på job til 14 dage.
- Men det ser hverken ud til, at konflikten slutter i denne eller næste uge. Hvis vi så bare vidste, at parterne forhandlede, men når vi åbner dagspressen og kan se, at der ingen kontakt er, så bliver det frustrerende, siger Mette With Hagensen.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned