Vi har passeret forårsjævndøgn, dagen er blevet længere end natten, og nu har foråret for alvor smidt vinteren ud med tøvejret.
Med en vejrudsigt, der lover op til 17 graders varme på torsdag, lægger DMI op til, at også næste uges påskevejr bliver forårslækkert. Men sådan går det næppe.
De kommende dage når temperaturen højere og højere op. Tirsdag op til 12 grader, hvor det bliver varmest, onsdag op til 15 grader og torsdag 17 grader.
Men langs de vestvendte og nordlige kyster vil pålandsvinden holde temperaturen køleskabskold alle dage og sørge for, at den næppe kommer over fem grader.
Nætterne vil fortsat være kølige, og natten til onsdag kan der endda komme nattefrost forbi med minus to grader.
Ligesom nætterne bliver dagene igen køligere efter torsdagens varmesus. Stedvis regn og efterhånden skyet i hele landet og temperaturer ned til mellem 10 og 12 grader hen over fredag og lørdag, og for de følgende dage op mod påske lover DMI ustadigt og efterhånden køligere vejr.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker