Hver dag bestormer forbrugerne Fødevarestyrelsen med alle mulige spørgsmål om deres mad, som de usikker på.
Derfor forsøger styrelsen nu med sin hjemmeside at begrænse den megen tid og kræfter, der går med de telefoniske henvendelser.
Fødevarestyrelsens hjemmeside er derfor blevet udbygget med mere forbrugerinformation. Fremover vil et klik ind på fødevarestyrelsen.dk give forbrugerne klar besked om, hvad de egentlig putter i kurven.
- Vi vil gerne gøre opmærksom på, at forbrugerne rent faktisk har muligheden for at hente svar på vores hjemmeside, så vi kan flytte omkostningstunge telefoniske henvendelser til langt mere lønsomme elektroniske henvendelser, siger direktør Esben Egede Rasmussen.
De dagligt flere hundrede opkald spænder lige fra forskellen på økologiske og konventionelle køer til dyrevelfærden i landmændenes stalde og hvilke frugter, man skal gå uden om for at undgå sprøjtemidler.
Samtidig går Fødevarestyrelsen ud med en kampagne i de landsdækkende medier med opfordring til at bruge hjemmesiden.
Ved et tidligere fremstød i efteråret steg brugen af hjemmesiden med 40 procent.
/ritzau/
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker