Forbrugerrådet melder morgenmadsgiganter for fuldkornsfup
Kellogg's har åbnet en café på Times Square i New York City. Firmaet meldes til Fødevarestyrelsen af Forbrugerrådet Tænk for misvisende markedsføring af morgenmad sammen med Nestlé og Golden Bridge. Foto: AP/Bebeto Matthews
AP/Bebeto Matthews
Producenterne Nestlé, Golden Bridge og Kellogs meldes til Fødevarestyrelsen af Forbrugerrådet Tænk.
Morgenmadsprodukter markedsføres misvisende af virksomhederne Nestlé, Golden Bridge og Kellogg's.
Det mener Forbrugerrådet Tænk, som melder producenterne til Fødevarestyrelsen for vildledende markedsføring.
Det skriver Søndagsavisen
Forbrugerrådet Tænk mener, at producenterne oversælger morgenmad som fuldkorn med hjemmelavede mærker på pakkerne. Det opfylder ikke de krav, som kræves for at skilte med det officielle fuldkornsmærke.
Det mener Forbrugerrådet Tænk.
De meldte for nylig Nestlé for produkterne Lion og Nesquick i kampagnen 'Ærlig snak eller ren salgsgas?'.
På mandag vil Forbrugerrådet Tænk melde Kellogg's for produkterne Frozen, Cocopops og Star Wars, mens Golden Bridge anmeldes for Nougatbits.
- Det er problematisk, at man fremstiller logoer, som mange forbrugere tolker, som om det er et sundt produkt med masser af fuldkorn i, når det er smækfyldt med sukker og indeholder langt mindre fuldkorn, end der skal til for at opnå det officielle fuldkornsmærke, siger Anja Philip til Søndagsavisen.
Nestlé afviser anklagerne. Firmaet mener, at forbrugerne kan tænke selv og aflæse emballagen.
- Vi er uenige i de ting, Forbrugerrådet Tænk skriver i anmeldelsen. Jeg kan simpelt hen ikke forestille mig, at vi bliver bedt om at fjerne det her mærke, siger Jette Krarup, som har ansvar for fødevarelovgivning hos Nestlé, til Søndagsavisen
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde