Danmarks Radios dramaserie "Forbrydelsen" blev topscorer, da den engelske tv-station ITV3 og de britiske krimiforfattere uddelte deres "Crime Thriller Awards 2011".
Den danske serie tog prisen som bedste internationale tv-serie, og desuden hædrede værterne Sofie Gråbøl og Ann Eleonora Jørgensen med priserne for henholdsvis bedste kvindelige skuespiller og bedste kvindelige birolle.
De to skuespillere var begge til stede ved arrangementet på The Grosvenor House Hotel i London, som ITV3 sender et sammendrag af tirsdag aften.
Med de seneste udmærkelser er "The Killing", som serien hedder i de omgivelser, oppe på at have høstet fem priser i Storbritannien i år.
Serien indkasserede først den eftertragtede Bafta-pris som bedste internationale dramaserie, og siden blev "The Killing" kåret som bedste indkøbte program.
DR's kommende dramachef, Piv Bernth, som er producent på "Forbrydelsen", kalder det helt fantastisk, at serien har fået en sådan gennemslagskraft i Storbritannien.
- Vi er meget, meget stolte over den anerkendelse. At nu også skuespillernes individuelle præstationer belønnes i hård international konkurrence, det er helt enestående, siger Piv Benth til Dr.dk.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde