En husejer i Aalborg-forstaden Hasseris får ikke lov til at lægge sortglaseret tegl på sin historiske patriciervilla.
Vestre Landsret har netop godkendt det forbud, som Aalborg Kommune tidligere har nedlagt, og som Naturklagenævnet også tidligere har stadfæstet.
Den hvide patriciervilla blev opført før 1. Verdenskrig i engelsk stil med rød vingetegl, og sådan skal det fortsat være, mente Aalborg Kommune.
Husets ejer ønskede sortglaseret tegl ligesom en stribe andre af de store villaer i forstaden. Huset er af høj bevaringsværdi, og derfor skal ydre ændringer godkendes af kommunen.
Aalborg Kommune mente, at det blanke sorte tag ville skæmme huset og at det kunne give gener for naboerne. Husejeren mente, at der var tale om et usagligt skøn, der forfordelte ham i forhold til kvarterets øvrige beboere, og anlagde sag.
Men Vestre Landsret siger, at kommunen efter lokalplanen har ret til at foretage et skøn, og skønnet er sagligt begrundet.
Den afgørelse kommer til at koste husejeren 45.000 kr. i sagsomkostninger.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker