Forbund: Burka-flugt må være menneskelig fejl
Foto: Erik Refner /Scanpix
Erik Refner /Scanpix
Det er højest sandsynligt en menneskelig fejl, der er skyld i at en fange lørdag aften stak af fra Nyborg Statsfængsel i en burka.
Det vurderer forbundssekretær i Fængselsforbundet, Michael Kaj Jensen, der organiserer fængselsbetjentene.
- Hvis du spørger mig, må det bero på en menneskelig fejl, siger han.
Michael Kaj Jensen har selv mange års erfaring fra Vridsløselille Statsfængsel og kender derfor de procedurer, der gælder, når besøgende er iklædt burka.
- Når der kommer en person i burka til hovedporten på Vridsløselille, så bliver de stoppet. Så kommer der personale fra besøgsgangen ned og kontrollerer deres besøgskort og identitet.
- Så får de lov til at komme op, og så kommer de igennem den almindelige besøgsprocedure. Når besøget så er færdigt, gør man det samme, hvor man sikrer sig, at det er den rigtige person, der er under gevandterne, siger Michael Kaj Jensen.
Han mener, det er det regelsæt, der gælder på alle landets lukkede fængsler. Og han mener ikke, der er grund til at ændre reglerne på området.
- Men man skal måske indskærpe de regler, der er, overfor personalet. Det er uheldigt det her, det må man nok sige. Det er ikke sådan en, vi er stolte af, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned