Forebyggelse kan redde mange ægteskaber
Den nytiltrådte social- og børneminister Mai Mercado (K) mener ifølge Politiken, at staten skal arbejde mere aktivt for at forhindre skilsmisser. Arkivfoto.
Foto: Free/Colourbox
Free/Colourbox
Socialministerens forslag om, at staten skal forebygge skilsmisser, er en god idé, lyder det fra centerleder.
Den nytiltrådte social- og børneminister Mai Mercado (K) mener ifølge Politiken, at staten skal arbejde mere aktivt for at forhindre skilsmisser.
Hun foreslår blandt andet at tilbyde rådgivning til ægtepar for at undgå konflikter.
Og det er en god idé at sætte tidligt ind i forsøget på at forebygge skilsmisser, mener Jan Kaa Kristensen, der er leder af skilsmisseafdelingen på Center for Familieudvikling.
- På den måde kan man sikre, at de børn og familier, der er pressede på forskellige leder og kanter, kan få den rette hjælp tidligt, og vi på den måde kan sikre, at der bliver færre konfliktfyldte skilsmisser, siger han.
Rådgivningen skal ifølge ministeren kunne tilbydes, allerede før parforholdet begynder at bevæge sig ud på gyngende grund.
På Center for Familieudvikling mener man, at forebyggende rådgivning kan føre til færre skilsmisser.
Jan Kaa Kristensen understreger dog, at målet ikke skal være at forhindre alle ægtepar i at gå fra hinanden.
Det handler i høj grad også om at hjælpe parrene med at gøre deres skilsmisse så fredelig som muligt. Det er især vigtigt, hvis der er børn indblandet, fortæller lederen.
- Vi kan se, at for børn er skilsmisse en livskrise, og fordi skilsmisse er blevet så almindelig i dag, så er det måske noget, man har en tendens til at overse, siger han.
Han fortæller, at et forældrepars skilsmisse er en begivenhed, der vender op og ned på børns liv. For mange kan det betyde, at de begynder at mistrives.
- Det kan man se ved, at de ikke trives godt i skolen, at de har svært ved at lære. Nogle af dem bliver indadreagerende og nogle bliver udadreagerende, siger han.
Ifølge Jan Kaa Kristensen er det især svært for børnene, hvis skilsmissen er meget konfliktfyldt.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde