Foreløbig en nat uden indbrud

En rolig nat oven på de mange juleindbrud. Det må vel siges at være en god nyhed - ikke mindst for folk med bopæl på Lolland og Falster. Her er der nemlig ikke anmeldt et eneste indbrud foreløbig fra i går formiddags og indtil i morges ved 8-tiden. Foreløbig er der i tidsrummet fra den 23. december til i dag ved 8-tiden anmeldt 23 indbrud i Guldborgsund Kommune og 17 i Lolland Kommune, oplyser vagthavende ved Sydsjælland & Lolland-Falsters Politi.




Der er formentlig anmeldelser om indbrud på vej, vurderer vagthavende ved Sydsjælland & Lolland-Falsters Politi efter en ellers rolig nat helt uden indbrud på Lolland og Falster.

Offentliggjort Sidst opdateret