Forening opfordrer til mere effektiv praktik til flygtninge
Kommunerne skal have hånd i hanke med, at de flygtninge, som er nu erklæres jobparate, får det maksimale ud af deres virksomhedspraktik eller andre forløb. Det mener Torben Møller-Hansen fra Foreningen Nydansker. Foto: Polfoto/Graversen Anita
/ritzau/Graversen Anita/ritzau/
Flere flygtninge erklæres jobparate. Men hvis det skal have effekt, skal kommunerne udnytte det mest muligt.
Hver anden flygtning og familiesammenført bliver erklæret jobparat. Det er en kraftig stigning på halvandet år. Det betyder, at flere kommer i virksomhedspraktik eller på anden måde ud i virksomhed.
Det betyder dog ikke, at den hellige grav er velforvaret. Nu skal kommunerne finde ud af at bruge de forskellige forløb mest effektivt.
Det mener formanden i Foreningen Nydansker, Torben Møller-Hansen. Foreningen indsamler erfaringer med integrationsprojekter på vegne af over 100 virksomheder og kommuner.
- En ting er, at de er blevet erklæret jobparate. Det er rigtig godt. Næste ting er, at der er forskel på de kommuner, der arbejder strukturelt og indgående med det her, og de kommuner som ikke gør, siger han.
- Der er kommuner, der arbejder med nogle metoder og får nogle resultater, som jeg mener, man burde kopiere.
Han peger blandt andet på, at virksomhedspraktik og forløb med løntilskud kan ende i meningsløs aktivering, hvis ikke kommunerne laver deres forarbejde.
- Vi skal kun sende flygtninge ud i de brancher, hvor der er job, siger han.
- Det nytter ikke, at der er et stort antal praktikmuligheder i eksempelvis daginstitutioner, hvorefter vi konstaterer, at der ikke er nogen job i daginstitutionerne.
Forløb med virksomhedspraktik har i stigende grad været en succes. Andelen af personer i virksomhedspraktik, der har fået et arbejde er steget til over hver femte, viser tal fra Dansk Industri.
Derudover anbefaler Torben Møller-Hansen, at kommunerne indgår klare aftaler med virksomhederne om, hvad flygtningene skal lave i deres praktiktid.
- Så man kan se med virksomhedsleders underskrift, at flygtningen kan det her og det her. Simpelthen bygge et dansk cv op, siger han.
Det kan blive brugbart, hvis flygtninge skal bruge flere praktikforløb, før de finder et arbejde.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker