Foreninger mister indtægter

I forbindelse med vedtagelse af Regeringens Forårspakke 2009 blev det besluttet at halvere emballageafgiften på vinflasker gældende fra 1. januar 2011, og dermed væsentligt forringe det økonomiske grundlag for at genbruge vinflasker. Ligesom det bliver en væsentligt dårligere forretning, at videresælge hvidt glas, altså syltetøjsglas og lignende, til genbrug.
De lokale foreninger indsamlede alene sidste år 223 tons glas og flasker.
På genbrugspladserne i Lolland og Guldborgsund kommuner blev der til sammenligning afleveret godt 737 tons
 
Hos Dansk Flaskegenbrug i Holeby, som er en del af et landsdækkende firma, er driftsleder Niels-Erik Sakariassen trist over, at man har brugt 30 år på at opbygge et fornuftigt genbrugssystem.
Firmaet har stillet containere op, typisk ved mindre supermarkeder, forsamlingshuse og ved idrætsforeninger og hentet sorteret og rengjort glasset inden det sælges videre.
 
Firmaet dansk Flaskegenbrugs afdeling i Holeby skal sandsynligvis stadig rense, vaske og sortere de mange tons glas og flasker, som borgerne på Lolland Falster sender til genbrug. Men efter refusionens er nedsat kan det meget vel gå hen og blive en ekstraudgift for REFA.
Ligesom Niels-Eriks Sakariassen frygter, at mange forbrugere fremover bare vil dumpe glas og flasker uden pant direkte i husholdningsaffaldspanden i stedet for at aflevere til genbrug.
- Eller værre endnu; ud i naturen.- det hele handler om, at Regeringen har ønsket at minimere grænsehandlen.
 
På landsplan er det årligt i omegnen af 4 millioner kroner de mange foreninger og organisationer har indtjent ved at stå for indsamlingen. Penge som samme foreninger og organisationer nu går glip af.
Foto: Arkivfoto: Anders Knudsen

24 idrætsforeninger, spejdergrupper og lignende på Lolland Falster mister en årlig indkomst på godt 100.000 kroner.

Offentliggjort Sidst opdateret