Det kniber for kommunens foreninger at indsende tro-og love-erklæringer i forbindelse med børneattester. Men det er ikke kun den form for dokumentation, foreningerne har svært ved at levere. Fritidsafdelingen har også oplevet, at mange foreninger heller ikke har indsendt dokumentation for, hvor mange penge de har brugt på leje af lokaler og hvor mange, de har brugt på aktiviteter.
Redegørelsen skulle være indsendt inden 15. april, men på trods af rykkere - senest lige inden sommerferien, mangler 44 foreninger dokumentation for lokaletilskud og 35 for udgifter til lokaler.
- Vi kan simpelthen ikke forstå, hvorfor så mange ikke har afleveret, siger teamleder Klaus Lykkebæk. Vi ved godt, at vi ikke skal rykke allerede 16. april, for det kniber altid for nogle at overholde tidsfristen, men som det ser ud i år er ikke almindeligt.
Hvis kommunen ikke får den nødvendige dokumentation, kan foreningerne risikere at skulle aflevere de tilskud tilbage, som de har fået udbetalt på forhånd.
- Vi kan ikke udbetale uden at vide, om udgifterne reelt er der, siger Klaus Lykkebæk. Det er jo ikke et tag-selv-bord.
For aktivitetstilskuddet drejer det sig om redegørelse for 800.000 kroner, mens beløbet er på 1,6 millioner i lokaletilskud.
Næste skridt på vejen er, at fritidsafdelingen i løbet af en uges tid sender rykkere ud til de klubber, det drejer sig om. De får så en frist på 14 dage til at indsende deres redegørelse, og dukker den ikke op, kan det i yderste konsekvens betyde, at de tilskud, som foreningerne har fået i 2009, skal betales tilbage og at man ikke får tilskud for anden halvdel af 2010.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker