Helt hen til udgivelsen holdt forfatteren bag den omstridte bog "Plummer - summen af kardemommen", Kurt Lassen, det skjult for hovedpersonen, Kenneth Plummer, at han havde brudt deres aftale om, at Plummer ikke ville blive citeret i bogen.
Det fremgår at et interview med den nu tidligere DR-generaldirektør i fagbladet Journalisten.
De to havde timelange samtaler, mens Lassen skrev på bogen, men under løfte fra Kurt Lassen om, at samtalerne kun var til baggrund.
Et løfte, som Lassen som bekendt brød og efterfølgende har forklaret med, at han fandt blandt andet Kenneth Plummers tilbud om at give Lassen navne på nogle af de andre kandidater til generaldirektørposten, mod at Lassen skulle undlade at skrive om Plummers privatliv, grænseoverskridende.
Løftebruddet var dog ikke noget, han informerede Kenneth Plummer om.
Af interviewet med journalisten fremgår det således, at Plummer først blev gjort opmærksom på det, da Berlingske Tidende nogle dage før udgivelsen ringede og bad om kommentarer til bogen, der i store træk består af netop citater fra Plummer.
Fra da af brød helvede som bekendt løs for Kenneth Plummer, der få dage senere måtte trække sig fra posten.
Og Plummer mener, at pressen gik for vidt
- Det var en inkvisitorisk blodtørst og total tilsidesættelse af journalistisk hæderlighed. Især den mere tabloide del af medierne gik i selvsving, siger Kenneth Plummer således i interviewet.
Han henviser til, at der eksempelvis mødte en journalist op på hans bopæl og konfronterede hans 15-årige datter med sagen.
- Det var belastende for mig og mig familie. Jeg havde ikke forestillet mig, at mine børn ville blive spurgt. Heldigvis er det kloge piger, siger Kenneth Plummer og tilføjer:
- Der skal være balance mellem "forbrydelsen", hvis man kan kalde den det, og størrelsen af den straf, man får. Jeg synes ikke, balancen har været imponerende.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker