Forfatteren Knud Sørensen er død - 94 år
Knud Sørensen blev tildelt Det Danske Akademis Store Pris i 2014. Den betragtes som landets fornemste anerkendelse af forfatterskab. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Knud Sørensen sov stille ind mandag efter længere tids sygdom, oplyser Gyldendal i en pressemeddelelse.
Forfatteren Knud Sørensen, der blandt andet er kendt for sin evne til at skildre landskabet og naturen, er død. Han blev 94 år.
Han døde mandag efter længere tids sygdom, oplyser Gyldendal i en pressemeddelelse.
Knud Sørensen begyndte sin forfatterkarriere i 1961 med digtet "Eksplosionen", som han skrev sammen med Preben Wölck.
Siden da er det blevet til væld af både digtsamlinger, noveller og romaner.
De fleste af hans værker tager udgangspunkt i dagligdagsobservationer og beskrivelser af naturen omkring Limfjorden.
Knud Sørensen havde en evne til at skildre landskabet med præcision. Inspirationen til dette kom fra hans uddannelse som landinspektør, hvor han fik sin eksamen i 1952.
Han tog uddannelsen på Landbohøjskolen i København, hvorefter han flyttede til Nykøbing Mors.
Her arbejde han som landinspektør frem til 1985, mens han samtidig udgav digte og noveller.
Frem til sin død boede Knud Sørensen fortsat i Nykøbing Mors.
For sit forfatterskab er han blevet anerkendt med flere priser. Senest blev han tildelt Det Danske Akademis Store Pris i 2014, der betragtes som landets fornemste anerkendelse af forfatterskab.
Af andre priser kan også nævnes Landbruget Kulturfonds Kulturpris, som han modtog i 1982 og Weekendavisens Litteraturpris, som han blev tildelt i 1998.
Under Anden Verdenskrig var Knud Sørensen aktiv modstandsmand og måtte gå under jorden efter at være kommet i Gestapos varetægt som 17-årig.
Han beskriver livet under krigen i blandt andet sit erindringsværk "Et stykke af min tid" fra 2006.
Knud Sørensen seneste digtsamling "Gemmebogen", blev udgivet i 2021.
Ud over sit forfatterskab har Knud Sørensen også været skribent, anmelder og debattør for flere forskellige medier. Blandt andet var han TV-anmelder ved Jyllands-Posten fra 1988 til 1992.
Ifølge Nordjyske mistede Knud Sørensen sin kone i 2005.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker