Forfejlet at fratage landmænd sprøjteret
Foto: Henning Bagger /Scanpix
Henning Bagger /Scanpix
Det er forfejlet, at landmænd skal kunne miste deres sprøjtecertifikat, hvis de bruger farlige sprøjtegifte.
Det mener formanden for Planteproduktion for Landbrug & Fødevarer, Torben Hansen.
- Vi bruger godkendte plantebeskyttelsesmidler, og vi har verdens mest restriktive godkendelsessystem. Men indtil dato har landmændene ikke haft mulighed for at vide, hvilket middel der har den højeste miljøbelastning, siger Torben Hansen.
Den hjælp kommer med en ny afgiftsomlægning, der betyder, at de miljømidler, der belaster miljøet mest, også bliver de dyreste.
- Den hjælp er først kommet nu. Og jeg er ikke i tvivl om, at landmændene altid vil bruge det, der påvirker miljøet mindst, hvis prisen er den samme, siger han.
I sin åbningstale nævnte statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), at man kunne komme dertil, at man vil tage sprøjtecertifikatet fra landmænd, som overtræder loven.
- Det er et forslag, som De Radikale støtter, siger miljøordfører Lone Loklindt.
Landmændene sprøjtede sidste år deres marker oftere, end de gjorde i 2010. Det viser Miljøministeriets årlige bekæmpelsesmiddelstatistik.
Behandlingshyppigheden er steget fra 2,80 i 2010 til 3,18 i 2011.
Det er en stigning på 13 procent, hvilket især skyldes øget salg af glyphosat, der sidste år slog alle rekorder.
Men ifølge Torben Hansen skyldes stigning ganske enkelt købmandskab hos landmændene.
- De bruger en vis mængde glyphosat hvert år, og når prisen stiger, køber landmændene til lager. Den statistik er ikke udtryk for, hvad der er brugt ude på markerne, siger han.
Miljøstyrelsen har for første gang kortlagt udviklingen i giftigheden af de stoffer, landbruget bruger. Den viser, at stoffernes miljøbelastning fra 2007 til 2011 er steget med 35 procent.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned