Formand: Anbringelsesmodel fokuserer på økonomi fremfor barnet
Netværksplejefamilier er ikke nødvendigvis den bedste løsning for anbragte børn, mener formanden for Plejefamiliernes Landsforening, Thomas Vorre (arkivfoto) Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Plejefamiliernes Landsforening mener, at anbringelsessystem har for høj fokus på økonomi og ikke barnet.
82 af de 315 spædbørn, som blev anbragt i 2012 og 2013, måtte flytte anbringelsessted en eller flere gange inden for fem år.
Det svarer til 26 procent.
Det viser en særkørsel, som Danmarks Statistik har udført for Jyllands Posten.
Det får formanden for Plejefamiliernes Landsforening, Thomas Vorre, til at kritisere det nuværende system for anbringelser, den såkaldte Sverigesmodel, som, ifølge Vorre, flere kommuner bruger.
Ifølge ham er modellen bygget op omkring en indsatstrappe, som har forskellige trin, der er inddelt efter pris på anbringelsen.
- Man skal ikke bruge modellen, men i stedet kigge på, om der er stabile rammer, og det er der ikke nødvendigvis i en netværksplejefamilie, siger han.
Således er et af de dyrere trin en plejefamilie, mens den billigste anbringelse er en netværksplejefamilie.
Her bliver barnet anbragt hos et familiemedlem til en af de biologiske forældre. Kommunen vil ifølge Thomas Vorre nogle gange vælge dette trin, da det er den mindst indgribende og billigste form for anbringelse.
Han mener, at der er for meget fokus på økonomiske aspekt i stedet for barnets behov.
- Du skal gå ind og vurdere, om en familie er så langt ude, at moster simpelthen ikke kan passe barnet. Andet skift er, om det er en plejefamilie, der løsningen, siger han.
Ifølge Jyllands Posten er det sagsbehandlerne i kommunen, som står for anbringelserne og at matche børnene med den rigtige plejefamilie.
Til avisen siger formanden for KL's socialudvalg, Thomas Adelskov, at hvis anbringelsen eksempelvis er akut, kommer barnet først i en midlertidig plejefamilie.
- Vi prøver at lave så godt et match mellem barn og familie som muligt. Men man kan ikke altid undgå skift, siger han.
For at forbedre systemet foreslår Thomas Vorre, formand for Plejefamiliernes Landsforening, at økonomien skal håndteres regionalt i stedet for kommunalt.
- Dermed er man ikke er ude i økonomitænkning, når man placerer et barn, siger han.
I Jyllands Posten fremgår det, at 95 procent af de spædbørn, der blev anbragt i en plejefamilie i 2018, som det første sted kom i en plejefamilie.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde