Men selvom 16-17 kirker sandsynligvis på lade livet, så ser formand for stiftsrådet, Inge Lise Pedersen, det ikke som en negativ begivenhed.
- Det er klart, at det er negativt på den måde, at det berører nogle mennesker dybt, når de føler sig knyttet til de pågældende kirker. Men man skal se det som en del af noget andet. Det handler om, hvordan vi skal være kirke i dag.
- Det er jo ikke lykkeligt og positivt med et skrantende kirkeliv. Gudstjenester og andre tiltag fungerer bedre, når der er flere mennesker i stedet for en lille håndfuld, der møder op, siger hun.
Hun peger på, at flere af de mindre bykirker, der foreslås lukket, er bygget på en tid, hvor der boede flere mennesker i København, langt flere dyrkede livet i kirkerne, og der var tradition for, at man skulle kunne komme i kirke på få minutter.
- Når man har kunne bygge flere kirker, da der var behov for det, er det jo logisk, at man kan lukke dem igen, når der ikke længere er behov for det, siger Inge Lise Pedersen.
- Nu kan vi skabe et aktivt og mangfoldigt kirkeliv i lidt færre kirker, og det ser jeg som en positiv ting, siger hun.
For nogle år siden lagde stiftsrådet op til, at omkring 10 kirker skulle lukkes. Men blev bremset i Kirkeministeriet. Her ville man ikke gå imod de menighedsråd, der ikke ønskede at have lige netop deres kirke lukket.
I de næste måneder har menighedsrådene mulighed for at argumentere for, at deres kirke skal pilles af listen. Til november overdrages listen så til kirkeministeren, der har den endelige beslutning.
- Nu har jeg ikke fået kommentarer fra ministeren, men i forhold til tidligere ministre har han udtrykt holdning om, at han er mere villig til at lukke kirker. Det er realisten, der er ankommet til Kirkeministeriet, siger hun.
Inge Lise Pedersen slår fast, at hun ikke kan afvise, at der vil ske yderligere lukninger i de kommende år.
- Det hele skal lige bundfælde sig. Men vi har med vilje ikke "bare" peget på et par stykker, men en større klump, så vi skal i gang med samme proces om kort tid igen, siger hun.
Det var et enigt stiftsråd, som pegede på de 17 kirker.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde