Flere og flere naboer protesterer mod nye, store vindmøller på land, og
Østerild i Thy er dermed langt fra det eneste eksempel på bitre opgør mellem
myndigheder og vindmøllenaboer.
Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.
I den kun godt et halvt år gamle forening Landsforeningen Naboer til
Kæmpevindmøller er der allerede tilmeldt 40 borgergrupper, der er gået til kamp mod planlagte eller eksisterende møller - og en halv snes mere er på vej ind i foreningen.
- Folk er godt trætte af at få deres ejendom forringet og nattesøvn spoleret af
støj fra store vindmøller på 130 meter og op til 200 meter. Vi modtager
konstant opkald fra borgergrupper, der vil meldes ind, siger foreningens
formand, Boye Jensen fra Odsherred, til Jyllands-Posten.
Flere steder har protesterne forhindret mølleopsætninger eller fået kommunen
til at holde igen. Det gælder f.eks. Odsherred Kommune, hvor den svenske energigigant Vattenfall måtte opgive tre store planlagte møller, da et snævert flertal i byrådet sagde nej til to af dem efter hårdt pres fra protesterende naboer.
I Svendborg har byrådet netop besluttet fremover at nægte at give tilladelse
til møller på over 80 meter, efter at en lokal borgergruppe på Tåsinge har
protesteret voldsomt mod to vindmøller på næsten 130 meter, der blev rejst i
efteråret.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet