Forsikringsselskaberne overdriver, når de igen og igen hævder, at de mange skader på grund af klimaændringer gør det nødvendigt at hæve præmierne. Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.
Blandt andet har topchefen i TrygVesta, Stine Bosse, bebudet, at forsikringsselskabernes udgifter som følge af storme, regnskyl og indtrængen af vand vil blive øget med et milliardbeløb. En regning, der bliver sendt videre til kunderne i form af højere præmier. Udgifterne til dækning af vejrrelaterede skader vil stige 25-50 procent inden 2020, lyder vurderingen.
En nærmere gennemgang af de seneste års udbetalinger fra danske forsikringsselskaber viser imidlertid, at de klimarelaterede skader udgør en meget lille del af de samlede udbetalinger fra bygnings- og løsøreforsikringer.
I årene 2006 - 2008 har klimarelaterede skader som skybrud og storm gennemsnitligt kostet de danske forsikringsselskaber 618 millioner kroner om året. Det svarer til syv procent af de gennemsnitlige årlige skadesudbetalinger på 8,8 milliarder kroner. Selv hvis disse tal fremskrives med de mest dramatiske dommedagsscenarier, vil de årlige udgifter for den samlede danske forsikringsbranche kun stige 300 millioner kroner.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde