De 100 soldater, som skal på orlov i Danmark efter tjeneste i Afghanistan, ser nu endelig ud til at være på vej hjem efter halvandet døgns forsinkelse. Men det er stadig uvist, hvornår de lander i København.
Lørdag flyver soldaterne fra den afghanske hovedstad Kabul til den internationale lufthavn Manas i Kirgistan. Det oplyser presseofficer Niels Brandt fra Danilog, som står for logistikken i forbindelse med de udsendte danske soldater. Flyvningen foregår med amerikanske transportmaskiner af typen C-130.
Danilog håber på snarest muligt at kunne informere om den videre transport fra Kirgistan til Danmark, siger Niels Brandt.
Danilog opfordrer alle pårørende til at holde sig orienteret på hjemmesiden www.danilog.dk. På den måde kan Danilog kommunikere direkte med de pårørende, hvis der skulle opstå ændringer i planen.
Forsinkelsen skyldes, at den tidligere sovjetrepublik Usbekistan ikke vil tillade, at danske fly bruger landets territorium på vej fra Kabul til Danmark.
Det er efter alt at dømme mislykkedes for Flyvertaktisk Kommando og Udenrigsministeriet at få de usbekiske myndigheders tilladelse til at flyve over landets luftrum. Den danske ambassade i Moskva har ifølge Ritzaus oplysninger været inddraget i sagen.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker