Forsker: Flytning af fyret er som en veldrejet netflixserie
Tirsdag middag er arbejdet med at flytte Rubjerg Knude Fyr cirka halvvejs. Det er en begivenhed, der appellerer til mange mennesker, lyder det fra oplevelses- og turismeforsker Peter Kvistgaard, Aalborg Universitet. Foto: Hans Ravn/Ritzau ScanpixHans Ravn/Ritzau Scanpix
Flytningen af Rubjerg Knude Fyr fascinerer og skaber drama, påpeger turismeforsker fra Aalborg Universitet.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Tirsdag valfarter folk fra nær og fjern til Rubjerg Knude Fyr i Nordvestjylland for at følge flytningen af det 120 år gamle fyrtårn.
Det er en begivenhed, der næsten kunne være taget fra en drejebog til et tv-drama, siger turisme- og oplevelsesforsker Peter Kvistgaard, Aalborg Universitet.
- Det har alle ingredienserne, der skal til for at skabe stemning og spænding, siger Peter Kvistgaard, der siden 1998 har forsker og undervist i turisme.
Han sammenligner med en veldrejet serie på streamingtjenesten Netflix. Det skyldes tre faktorer, påpeger han:
Den spektakulære natur, dramaet om hvorvidt fyret overlever flytningen og så persongalleriet bag flytningen.
Annonce
- Naturen derude er spektakulær. Og når man vælge at lægge et ekstra lag på det i forvejen spektakulære med at flytte et fyr, som af mange opfattes som noget af det mest stationære og urokkelige i verden og pålidelige, så sker der noget, siger han.
Det er endnu uvist, hvor mange der har fulgt begivenheden, siden flytningen af fyret blev indledt tirsdag morgen klokken 9.
Hjørring Kommune har tidligere skønnet, at begivenheden kan trække op mod 25.000 tilskuere over hele dagen.
Folks interesse og sympati for fyret bliver ifølge Peter Kvistgaard kun større af, at det er en lokal murermester, der står i spidsen for opgaven med at flytte fyret.
- Ud over dramaet om, hvorvidt fyret overlever flytningen, er der tilmed en spændende karakter i form af den lokale murermester (Kjeld Pedersen, red.), der giver personlighed og troværdighed til det hele. Det er en person, man kan identificere sig med.
- Det er ikke en politiker, men én som ved noget om konkret at flytte 700 ton, siger han.
Omkring 100 pressefolk er akkrediteret til at følge flytningen, heraf mange fra udlandet. Det hænger ifølge Peter Kvistgaard sammen med, at flytningen af fyret rammer noget universelt.
- Der er en kolossal interesse verden over for sære og besværlige flytninger. At flytte et fyr må absolut betragtes som noget besværligt, siger Peter Kvistgaard.
Tirsdag middag skrider arbejdet med at flytte fyret planmæssigt frem.
Arbejdet med at flytte fyret 70 meter længere ind i landet er cirka halvvejs.
Annonce
Hvis alt forløber efter planen, vil fyret stå klart det nye sted sidst på eftermiddagen.
Med flytningen af fyret vil det være fremtidssikret de næste 30 til 40 år.
Siden morgenstunden er folk strømmet til Rubjerg Knude Fyr mellem Lønstrup og Løkken for at følge dramaet omkring flytningen af fyret. Tirsdag middag er fyret cirka halvvejs på sin 70 meter lange rejse ind i landet. Foto: Henning Bagger/Ritzau ScanpixHenning Bagger/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker