Skal den konstante stigning i antallet af børn og ganske unge, der forsøger selvmord med hovedpinepiller, stoppes, kræver det, at de nærmeste voksne omkring barnet griber ind.
Det er meldingen fra lederen af Center for Selvmordsforskning, Lilian Zøllner, efter nye tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at både antallet af medicinforgiftede unge og antallet af selvmordsforsøg med håndkøbsmedicin sætter nye rekorder i år.
- Det helt afgørende er, at de nærmeste - både forældre og lærere - er opmærksomme på de unge, der isolerer sig og trækker sig ud af fællesskabet. Samtidig må den voksne ikke vige tilbage fra at spørge helt åbent til, hvordan barnet har det. Det er afgørende, at barnet forstår, at den voksne kan klare det, og at de sammen nok skal klare problemerne, siger Lilian Zøllner.
Undersøgelser viser, at hvis de kriseramte unge overhovedet taler med nogen, så er det oftest veninder, og det kæmpeansvar kan og skal veninderne ifølge Zøllner ikke bære på.
Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) har netop igangsat en kampagne, der skal bremse det voksende misbrug af hovedpinepiller blandt unge. Men det gør ifølge Lillian Zølner næppe den store forskel.
- Kampagner er noget, man sætter i gang for at vise handlekraft. Men de taler til hjernen. Der er i stedet brug for at tale til de unges hjerte. Det allervigtigste for dem er tryghed i familien og venskaber, og det kan man ikke lave kampagner på.
Vi har jo også masser af rådgivninger og telefonlinjer for unge. Men det er alt sammen betalingsomsorg og ikke den varme arm om skulderen, som barnet har brug for, siger hun.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub