Forsker: Forældresamarbejde kan løfte indvandrere fagligt
Nye tal viser, at tredje generation af indvandrere - børn af efterkommere - klarer sig lige så dårligt som anden generation, selv om både de og deres forældre er født og opvokset her i landet. Arkivfoto. Foto: /ritzau/Valente Ditte
/ritzau/Valente Ditte
Tredje generation af indvandrere halter bagefter i skolen lige som anden generation, viser nye tal.
Hvis den tredje generation af indvandrere skal klare det bedre i skolen, er en god dialog mellem skolen og hjemmet en del af løsningen.
Det mener Andreas Rasch-Christensen, forsknings- og udviklingschef på VIA University College.
Vurderingen kommer, efter at tal fra Danmarks Statistik ifølge Jyllands-Posten viser, at tredje generation af indvandrere - børn af efterkommere - halter bagefter etnisk danske børn i folkeskolen, lige som anden generation af indvandrere - efterkommere - gør.
- Man skal prøve at lære af de skoler, som har formået at skabe en god dialog med forældre.
- Kan det sprede sig, og kan man slå dørene ind til hjemmene og skabe en god dialog med forældrene, så tror jeg, at man kan rykke de her elever mere, siger Andreas Rasch-Christensen.
Ved folkeskolens afgangsprøve sidste år fik drenge født af efterkommere fra ikkevestlige lande et karaktergennemsnit på 5,6. Det er det samme resultat som efterkommerne.
Det er 1,3 karakterpoint lavere end drenge med dansk oprindelse. Samme billede gjorde sig gældende for pigernes vedkommende.
Tallene kommer fra en særkørsel, som Jyllands-Posten har fået Danmarks Statistik til at foretage.
Forhenværende rigsstatistiker Jan Plovsing vurderer ifølge Jyllands-Posten, at talmaterialet er solidt, selv om gruppen er lille, og kun 395 børn af efterkommere tog afgangsprøven i fjor.
Tal fra afgangsprøverne de foregående år viser således samme tendens.
For at løfte eleverne vil det kræve, at man også investere målrettet i lærernes kompetencer i forhold til at undervise tosprogede elever, mener Andreas Rasch-Christensen.
Det bør ikke være i form af særskilte sprogindsatser som modersmålsundervisning.
Han kalder også tendensen et genkendeligt billede og understreger, at der er to forhold, der kan forklare, hvorfor efterkommerne og deres børn ikke udvikler sig mere.
- Det er selvfølgelig den måde, de bliver undervist på, men det er også, at forældrene i for lille en udstrækning får understøttet børnenes faglige udvikling og sociale integration, siger han.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker