Klimaforskeren Henrik Svensmark er mandag fortsat indlagt til observation til Rigshospitalet, men har det efter omstændighederne godt. Det oplyser dr.dk.
Den 51-årige professor fra DTU Space faldt søndag aften om i en direkte klimadebat på DR med et ildebefindende. Det skete, da hans pacemakker satte ind. DR afbrød hurtigt udsendelsen, og Svensmark blev kørt til Rigshospitalet.
- Jeg har talt med Henrik Svensmarks kone, der fortæller, at han efter omstændighederne har det fint og fortsat er til observation på Rigshospitalet, oplyser Reimer Bo Christensen, der var vært på tv-debatten, til dr.dk.
Henrik Svensmarks kone så programmet, hvor hendes mand kollapsede, men DR fik hurtigt fat i hende, så hun fik mulighed for at tale med sin mand, der var ved bevidsthed.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet