Danmark er ikke på vej ud i en ny international krise i en række muslimske lande, som under Muhammed-krisen.
Den store tv-station al-Jazeera har netop sendt en kritisk dokumentar om Danmarks behandling af udlændinge, men det giver ikke brand i gaderne eller angreb på danske ambassader. Det vurderer Ehab Galal, ph.d. studerende Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier.
Han fulgte udsendelsen torsdag aften og er ikke rystet.
- Det har været meget mere uskyldigt, end jeg havde forventet. Jeg har set andre dokumentarer på al-Jazeera om, hvad der foregår i Frankrig, Tyskland og Italien, og denne her var meget mere afdæmpet. Det mest voldelige klip handlede faktisk om Hells Angels, siger Ehab Galal.
Han tilføjer, at dokumentarfilmen snarere er med til at understøtte det billede mange allerede har af Danmark.
- Både folk i Mellemøsten og internationale forskere opfatter Danmark som et land, hvor man ikke vil acceptere eller respektere andre, siger Ehab Galal.
Dokumentarfilmen har ellers været ventet i spænding, og en særlig gruppe af embedsmænd i Udenrigsministeriet har set med torsdag aften.
Ambassaderne i en lang række lande har også fået besked om dokumentaren, der er lavet af instruktøren Awad Jourmaa.
Men filmen vil ifølge Ehab Galal ikke gøre stort indtryk.
- Almindelige mennesker i Mellemøsten vil efter min mening ikke tage dette her særlig alvorligt, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde