Forsker kritiserer sikkerheden på Skanderborg Festival
Foto: Scanpix / Claus Bech /Scanpix
Scanpix / Claus Bech /Scanpix
53.000 musikelskere til Prince-koncerten på årets Skanderborg Festival var for mange, og det kan være rent held, at koncerten ikke endte grueligt galt.
Det vurderer Morten Thanning Vendelø, der forsker i crowd safety ved Copenhagen Business School, skriver Ingeniørens netavis.
Eksperten i sikkerhed til store festivaler er dermed enig med en række anmeldere, der har kaldt sikkerheden "skandaløs" ved koncerten.
- Med udgangspunkt i omtalerne og min erfaring mener jeg, at man fra Skanderborg bør spørge sig selv, om der er godt nok styr på tingene, eller man har været heldige, siger Morten Thanning Vendelø til Ingeniøren.
Den manglende sikkerhed for masserne skyldes ifølge forskeren, at der ikke er adgangskontrol til den store Bøgescene.
- Publikum kan strømme til scenen fra alle mulige steder. Da der ikke er sluser (pits) som på Roskilde, har man ingen styr på, hvor mange mennesker der bliver lukket ind, fortæller han.
- Meget tyder på, at det har betydeligt flere, end hvad man burde, siger Morten Thanning Vendelø.
Ved Roskilde Festival i 2000 gik det netop galt og ni mennesker døde, fordi de blev mast under horder af mennesker, som ikke vidste, hvad der skete under fødderne på dem.
- Kodeordet var, at man ikke kunne kommunikere med folk, da ulykken skete. Det problem vil man også stå med på Skanderborg, hvis der sker noget lignende, forklarer forskeren.
- Samtidig er spørgsmålet, hvordan man kommer ind til tilskadekomne, hvis de står inde midten af en crowd. Der er baggrund for alvorlige overvejelser hos Skanderborg-folkene, som jeg ser det, lyder det fra Morten Thanning Vendelø.
Beredskabschef i Skanderborg Kommune, Bjarne Vinther, mener dog ikke, at der på noget tidspunkt var fare under koncerten.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie