Forsker: Regioner forsøger at sikre sig med KL-fusion
Formændene for de to interesseorganisationer, kommunernes Martin Damm (V), der er borgmester i Kalundborg, og regionernes Bent Hansen (S), der er formand for Region Midtjylland Foto: POLFOTO/Janus Engel
POLFOTO/Janus Engel
Kommunalforsker Roger Buch mener ikke, at organisationerne får mere politisk magt ved en kommende fusion.
En kommende fusion mellem Kommunernes Landsforening (KL) og Danske Regioner er et resultat af Venstres planer om at nedlægge regionerne, hvis partiet kommer til magten ved næste folketingsvalg.
Det siger Roger Buch, forskningschef ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, efter at KL og Danske Regioner fredag har offentliggjort, at de arbejder på en fusion, der vil træde i kraft fra 2018.
- Det eneste, der giver mening ved denne fusion, er, at det er en forberedelse på nedlæggelsen af regionerne, som Venstre meldte ud før seneste folketingsvalg. Den holdning holder Venstre fast i, har de efterfølgende meldt ud.
- Derfor prøver Danske Regioner allerede nu at fremtidssikre sig ved at slå sig sammen med KL, siger Roger Buch.
Samtidig mener Roger Buch ikke, at en sammenlægning af de to interesseorganisationer vil betyde mere politisk magt og bestemmelse. Dertil sidder staten for tungt på beslutningsprocesserne.
- Man står overfor en modstander i staten, som er langt stærkere end kommunerne og regionerne. Det er staten, der bestemmer.
- Hvis staten, regeringen eller Folketinget har en dagsorden, så kan kommunerne og regionerne slå sig lige så meget i tøjret, som de vil. Så bliver det, som regeringen og Folketinget vil have det, og der betyder det ikke noget, om man er en eller to, siger Roger Buch.
Han ser til gengæld en mulighed for, at de to organisationer kan spare på budgettet og samle kræfterne ved en mulig fusion.
- De kan skabe en skarpere organisation og spare penge, som de ellers tidligere har brugt på at bekrige hinanden. De kræfter kan organisationerne nu forene til i stedet at bekæmpe staten, siger forskeren.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet